Dik Geurts Britta User Manual - page 37
Røg
Lys røg (hvid eller farveløs) viser, at der anvendes egnet træ,
og tyder på en god forbrænding. Grå, blå eller sort røg opstår
ved utilstrækkelig forbrænding, fx på grund af fugtigt træ,
utilstrækkelig lufttilførsel eller svagt træk i røggaskanalen.
3.1.1 Brændselsmængde
Den maksimale mængde brænde (antal brændestykker
og disses størrelse), som er angivet i nedenstående tabel,
skal overholdes. Anvendes der en større mængde, stiger
varmeafgivelsen. Dette kan overbelaste brændeovnen, hvilket
kan beskadige brændeovnens dele og/eller misfarve
brændeovnens vægge. Hvis brændeovnen brænder for hurtigt,
skal der anvendes grovere/hårdere brænde.
Tabel 1: Tilladte brændselsmængder
1 kg tørt brænde giver ca. 4 kWh (kilowatt-timer) energi.
I installationsvejledningens bilag 2, Typeskilt, kan De se, hvilken
kapacitet Deres brændeovn har.
Brænde købes som regel i rummeter. Der er dog forskellige
typer rummeter i handlen:
1 alm. rummeter (stablet brænde, kløvet/ikke kløvet) = 1,0 m
3
(ca. 800 kg)
1 kasserummeter (brænde
3.1.2 Egnede træsorter
Til fyring i brændeovnen anbefales nedenstående træsorter:
-
Hårde træsorter, som fx eg, bøg eller frugttræer.
Disse træsorter giver en kort flamme og brænder længe.
-
Lette træsorter, som fx birk, poppel, pil og el. Disse
træsorter giver en lang flamme, men brænder ret hurtigt op.
-
Nåletræ, fx fyr. Disse træsorter bør kun anvendes, når ilden
har godt fat, da der ellers opstår aflejringer i røggaskanalen.
Egner sig ikke til åben pejs pga. gnister. Fyrretræ anvendes
ofte som optændingsbrænde.
3.1.3 Uegnet brændsel
Nedenstående materialer er ikke egnet til brændeovnen og bør
således aldrig anvendes:
-
Vådt eller frisk træ. Dette træ er svært at antænde og
afgiver kun ringe varme.
-
Malet, bejdset eller imprægneret træ. Kemikalierne er
skadelige for miljøet og nedbryder desuden brændeovnens
glasrude.
-
Krydsfiner og spånplade.
- Kultyper, som fx antracit, koks og kulbriketter. Disse egner
sig udelukkende til fyring i kulfyrede ovne.
-
Papir med påtryk eller farve fra blade og aviser.
Sammenkrøllet avispapir er dog velegnet til optænding.
-
Brændbare væsker. Disse må heller ikke anvendes til
optænding.
-
Plastik, tekstil og andre affaldsmaterialer. Ikke alt kan
brændes i en brændeovn!
3.2
Ventilation
Til en forbrænding er der brug for luft. En lukket brændeovn
forbruger ca. 35 m
3
luft i timen, en åben pejs 150-200
m
3
i timen. Manglende frisk luft i boliger med et mekanisk
udsugningssystem og/eller en tændt emhætte i et åbent køkken
kan medføre undertryk i rummet. Derved risikeres det, at
skadelige røggasser fra brændeovnen kommer ud i rummet
(røgtilbageslag), og at ovnen fungerer dårligt. Det er derfor
meget vigtigt at sørge for en god frisklufttilførsel i rummet. Dette
kan fx ske ved at åbne en udluftningsventil i rummet eller sætte
et vindue på klem.
3.3
Røggaskanal
For at sikre, at brændeovnen fungerer korrekt og sikkert, er det
nødvendigt med tilstrækkeligt træk i røggaskanalen. Når der
tændes op i brændeovnen, er røggaskanalen kold, og trækket
er således svagt. For at opbygge trækket skal brændeovnen i
starten tilføres mere luft. Den ekstra luft fås ved at åbne den
såkaldte primærlufttilførsel.
Når der er opnået tilstrækkeligt træk, og ilden i brændeovnen
har godt fat, kan primærlufttilførslen lukkes igen.
Primærlufttilførslen reguleres ved hjælp af luftspjældet (se afsnit
5.2). Er trækket for kraftigt (maks. 20 Pascal), bliver
røggasserne ført for hurtigt væk til, at der kan afgives varme.
Dette går ud over effekten. Til afhjælpning af dette problem
anbefales det at kontakte Deres installatør. I tåget og/eller
vindstille vejr kan røggasserne slå ned og give røggener.
3.4
Aske
Ved fyring med træ dannes der aske. Efter mange timers fyring
er der opbygget det nødvendige askelag, der fungerer som
et isolerende lag i brændeovnen. Dette øger temperaturen og
giver en bedre forbrændingsproces. De kan således lade asken
ligge. Først når askelaget blokerer for primærlufttilførslen (i en
brændeovn) eller kommer ud over asketærsklen, skal (højst)
halvdelen fjernes. Asken skal opbevares i en stålbeholder, da
der kan ligge gløder i asken selv efter flere døgn.
Dansk
Dik Geurts
35
Brændeovnstype Brændestykker Træbriketter
Maks. længde
Maks. antal
Maks. Kg
Noa Medium
28 cm
2
2,2
Noa Large
40 cm
2
2,8
Aruba Small
28 cm
2
2,2
Aruba Large
40 cm
2
2,8
Bora fixed/flex/
wand/console
Medium
22 cm
3
2,0
Bora fixed/flex/
wand/console Large
28 cm
2
2,2
Tornado Straight/
Oblique
22 cm
3
2,0
Britta 28
cm 2
2,2
Babe/ Babe Swing
28 cm
1
1,6
Kalle 28
cm
1
1,7
Lars 800
20 cm
2
1,0
Lars 900
24 cm
2
1,4
Lars 1100
26 cm
2
2,6
Lars 1300
28 cm
3
4,2
Mats 22
cm
2
1,4
Pelle 20
cm
2
1,0
Tor 24
cm
2
1,3
Vidar Small
20 cm
2
1,0
Vidar Medium
24 cm
2
1,6
Vidar Large
28 cm
2
2,2
Instyle Front 400
20 cm
2
1,0
Instyle Front 550
24 cm
2
1,6
Instyle Front 600
28 cm
2
2,2
Instyle Front 650
28 cm
2
2,2
Instyle Front 700
30 cm
2
2,6
Instyle Front 750
28 cm
3
2,8
Instyle Front 1000
48 cm
2
2,9
Instyle Corner 660
28 cm
2
2,2
Instyle Corner 700
28 cm
2
2,2
Instyle Triple
24 cm
3
2,6
Instyle Panorama
28 cm
2
2,2
Instyle Tunnel
35 cm
3
3,6