OBH Nordica multimix 300 Instruction Manual - Efter Brug
12
Trin 3-5: Når der piskes flødeskum, hele æg og æggehvider samt ved blanding
af fars og æltning af lette deje.
Turbo: For ekstra hurtig piskning i kortere perioder. Turbofunktionen kan
anvendes ved enhver hastighed og vil øge hastigheden på den valgte
indstilling.
Efter brug
Sæt hastighedsvælgeren på 0 og tag stikket ud af stikkontakten. Tryk på
udløserknappen til mixerholderen samtidig med at mixerholderen hæves til 45°
position. Tryk derefter på udløserknappen med tommelfingeren, så piskeris/
dejkroge udløses. Vær opmærksom på, at udløserknappen kun kan aktiveres,
når hastighedsvælgeren står i position 0.
Fjern håndmixeren fra mixerholderen ved at trykke udløserhåndtaget bag på
mixeren ned og derefter løfte håndmixeren af holderen. Skålen fjernes fra
skåleholderen og delene er nu klar til rengøring.
Rengøring og vedligeholdelse
Piskeris, dejkroge og skål vaskes af i varmt sulfovand eller i opvaskemaskinen.
Selve håndmixeren og konsollen tørres af med klud, evt. fugtet i lidt sulfovand.
Tør efter med en tør klud eller et stykke køkkenrulle. Undlad at bruge
skurepulver eller andre skrappe rengøringsmidler, der kan ridse eller mattere
apparatets overflade. Ved oprulning af ledningen på håndmixeren vær da
opmærksom på at rulle den op i den retning, der er illustreret ved pilen på
håndmixerens underside.
Bortskaffelse af apparatet
Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles,
og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater
mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en
kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet
kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af
reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
OBH Nordica Denmark A/S
Ole Lippmanns Vej 1
2630 Taastrup
Tlf.: 43 350 350
www.obhnordica.dk
Tekniske data
OBH Nordica 6779
220-240 volt vekselstrøm
6779_IDV_UVN_0914.indd 12
2014-10-30 14:36:25