OBH Nordica 6275 User Manual - Obh Nordica Personvægt
OBH Nordica Personvægt
Før brug
Før personvægten tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og derefter
gemmes til senere brug.
Eftersom vægten er elektronisk bør man være opmærksom på, at vægtens funktionalitet kan påvirkes
af temperatursvingninger eller ved at man flytter vægten. Det er derfor bedst, hvis vægten placeres
i normal stuetemperatur og lader den klimatisere sig i 24 timer inden den anvendes første gang.
Desuden kan funktionaliteten påvirkes af andre elektroniske apparater såsom mobiltelefoner, sendere
og mikrobølgeovne.
OBH Nordicas elektroniske vægt har en tolerance på ca. 1 %, dvs. den kan måle en given vægt med
± 1 % nøjagtighed (f.eks. hvis man vejer 70 kg kan vægten, der vises være imellem 69,3 og 70,7 kg).
Desuden skal man være opmærksom på, at en vægt med 100 g interval ”kun” kan vise vægten indenfor
et interval på 100 g. Dvs. hvis man vejer 75,75 kg viser vægten enten 70,7 eller 70,8 kg (med ± 1 %
tolerans). Hvis man vil veje sin vægt med 100 % nøjagtighed (f.eks. i forbindelse med sygdom) bør man
veje sig med et professionelt apparat.
Hvis man vil kontrollere vægten, fedtprocenten, væskeprocenten eller muskelmassen under en længere
periode bør man tænke på at veje sig under de samme forhold hver gang. Det er bedst at veje sig om
morgenen, tidligst ½ time efter man er stået op. Hvis man har spist, drukket eller motioneret inden
vejning kan dette medføre et afvigende resultat da mængden af væske i kroppen også er afgørende for
estimeringen af både vægt, fedtprocent og muskelmasse.
OBH Nordica Body Light
En normal vægt vejer som bekendt ens totalvægt. Med OBH Nordica Body Light er det muligt at se
sin vægt og estimere sin fedtprocent, væskeprocent og muskelmasse. For at estimere de forskellige
vejninger anvender Body Light en teknik som kaldes Bio-elektrisk Impedans Analyse BIA. En lille og helt
ufarlig bio-elektrisk impuls sendes igennem kroppen og da denne impuls går igennem alle muskler og
fedtmasse med høj hastighed kan mikroprocessoren i vægten analysere signalets hastighed. Samtidig
tages ens højde, alder, køn og vægt med i udregningen og OBH Nordica Body Light kan nu ved hjælp af
disse informationer estimere kroppens sammensætning.
Fedt procent – hvad er det?
Kroppen består af fedtmasse (fedtceller), muskelmasse (blod, muskler, skelettet etc.) og væske. En vis
mængde fedt er yderst vigtig for, at kroppen kan fungere optimalt, og er med til at beskytte kroppen mod
sygdomme, kulde m.m., men samtidig ved enhver også, at det er usundt at være for overvægtig. For
at undgå en række følgesygdomme, bør man derfor undgå at veje for meget (i form af fedt), da en høj
fedtprocent forøger risikoen for hjertesygdomme, sukkersyge, højt blodtryk m.m. De fleste mennesker
føler sig bedst tilpas ved regelmæssig motion og fornuftig kost, der er med til at forøge/bibeholde
muskelmassen og formindske fedtmassen.
Hvorfor kontrollere fedtprocent, væskeprocent og muskelmasse?
For at opnå et godt resultat ved vægttab og muskelopbygning, bør man sikre sig, at træningen og diæten
giver det rigtige resultat. Ved en kraftig diæt kan resultatet være muskeltab og frem for alt tab af væske
i stedet for fedt. Ved at veje sig dagligt på en BIA vægt, får man resultatet med det samme og det er
let at følge op på sin diæt og træning. For at opnå det bedste resultat bør man efter et måltid eller efter
træningssession vente tre timer med at veje sig og jævnligt indtage væske.
3
6275_AE_0608 ny version.indd 3
2008-07-02 12:57:30